Bækkenbundsbehandling

Træning af bækkenbunden

Klinik Aaen tilbyder en smertefri, ikke-invasiv behandling af bækkenbundsproblemer såsom inkontinens, nedsunken livmoder, nattetisseri m.m.

Inden du påbegynder et forløb med Pelvic Seat skal du til en konsultation. Her vil du blive spurgt ind til dine forventninger til behandlingen, og der vil blive lagt en plan for dit forløb. Det vil desuden blive vurderet om det er sikkert for dig at modtage behandling med Pelvic Seat. 

Får du lavet dine knibeøvelser hver dag?
Hvis ikke så kan Pelvic Seat hjælpe dig til at styrke bækkenbunden.
Både mænd og kvinder – unge som ældre – nybagte mødre – mænd før og efter prostata operation kan få stor glæde af behandlingerne.

Fordelene ved bækkenbundstræning er bl.a.

R

Du modtager tusindvis af supramaksimale sammentrækninger

R

Du får trænet bækkenbunden uden anstrengelser

R

Begyndende resultater efter få behandlinger

R

Behandlingen er smertefri - du kan mærke en let snurren, men gør ikke ondt

R

Du kan fortsætte dine daglige aktiviteter efter behandlingen

Læs mere om behandlingen eller book en tid til en gratis konsultation inden et behandlingsforløb igangsættes, således vi kan vurdere din egnethed til behandlingen.

Pelvic seat

Styrk bækkenbunden – opnå hurtige resultater

Hvad er Pelvic Seat?
Bækkenbundsmuskulaturen er ansvarlig for at støtte bækkenorganerne. De er en del af det system, der styrer vandladning, kontrollerer afføring, forhindrer nedsynkning af livmoderen samt svigtende muskeltonus i skeden efter fødsel. Derfor anbefales Pelvic Seat til personer, der som følge af fødsel, sygdom (eks. prostatacancer), inkontinens eller aldring, vil have gavn af at styrke bækkenbundsmuskulaturen.
Mange personer har udfordringer af ovenstående karakter, og behandlingen har indtil nu været oplæring i udførsel af knibeøvelser, med eller uden hjælpemidler. Udfordringen med denne form for genoptræning er, at den er svær at huske at udføre i en travl hverdag, og mange fortæller at de slet ikke oplever nogen effekt af træningen.
Pelvic Seat stiller ikke krav til træning. Personen sidder i stedet på et særligt sæde, der bruger fokuserede elektromagnetiske bølger med høj intensitet til at skabe tusindvis af sammentrækninger af bækkenbundsmusklerne, som ikke ville kunne opnås gennem almindelige knibeøvelser eller anden træning.

Hvor mange behandlinger skal jeg have for et effektivt resultat?
Den foreslåede behandlingscyklus er 6 sessioner over en periode på 3 uger, men de fleste ser og mærker resultater efter blot 2-3 behandlinger.

Hvor lang tid varer en behandling?
En behandling med Pelvic Seat varer 30 minutter.

Er der bivirkninger?
Behandlingen er smertefri, og personen er fuldt påklædt under proceduren. Der kan ikke benyttes mobiltelefon under behandlingen, men der er mulighed for at slappe af med en bog eller andet ikke-elektronisk udstyr. Da behandlingen ikke er invasiv, er der ikke behov for restitutionstid, og personen kan straks genoptage normale daglige aktiviteter. Eventuelle bivirkninger er minimale, og beskrives af de fleste som en mild følelse af summen eller snurren i underlivet i 1-2 timer efter behandlingen.

Hvor lang tid holder resultatet?
Når behandlingscyklussen på 3 uger er overstået, anbefales det at vedligeholde resultat gennem 1-2 behandlinger af 30 minutter hvert halve år.

Egnethed
Alle kan som udgangspunkt modtage behandling med Pelvic Seat, dog skal man erklæres egnet ved en gratis konsultation før opstart på behandlingsforløbet. Dette er for at vi kan sikre os at forløbet bliver tilrettelagt efter lige netop dine behov og udfordringer.

Vi kan ikke tilbyde dig behandlingen, hvis du:
– Er under 18 år
– Er gravid
– Anvender spiral med kobber
– Har ubehandlede hjerteproblemer
– Har epilepsi
– Har pacemaker
– Har arvæv på behandlingsområdet der er mindre end 2 år gammelt
– Har indopereret metalgenstande i kroppen

Før en behandling
Du vil blive bedt om at fjerne alle metalgenstande, smykker og piercinger inden behandlingen.

Efter en behandling
Behandling på Pelvic Seat er en non-invasiv behandling, hvilket betyder at dagen kan fortsætte som normalt. Husk at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen.

Det med småt…

Ved aflysning senere end 24 timer før aftalens start, forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr på kr. 250 – uanset årsagen til aflysningen.

Ønsker du en behandling, som ikke er beskrevet på prislisten, så ring på nedenstående nummer og forhør dig.
Læg gerne en besked eller skriv via Facebook.

Du kan også komme i kontakt med os via e-mail.

Giv os et kald

Du er altid velkommen til at kontakte os via telefon, hvis du har spørgsmål. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Send os en mail

Du er altid velkommen til at kontakte os pr. mail, hvis du har spørgsmål. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Book en tid

Ønsker du at booke, ændre eller slette en tid, så kan du gøre det via vores booking-system, som er tilgængelig hele døgnet.